Bliv ven med din selvbruner

Elixir selvbruner

SELVBRUNER

 

Når først man har lært at bruge selvbruner rigtigt, bliver det ofte en uundværlig del af ens badeværelsesrutiner. De fleste af os ser bare friskere ud, når vi har lidt kulør.

Men solen skal nydes med måde – og det er nok ingen hemmelighed, at vi kosmetologer er mere end hys hvad angår sol-vaner. Der er simpelthen ikke nogen større synder med hensyn til rynker, tørhed, pigmentpletter og det der er værre, end direkte sollys uden SPF. Og er skaderne først markante, er det både besværligt, tidskrævende og potentielt dyrt at reparere dem. Forebyggelse er bedst!

Men hvad gør man så med sine skummetmælksfarvede ben og sine blege kinder? Selvbruner, er svaret! Desværre er mange bange for at bruge selvbruner-produkter, fordi de har hørt historier om striber, skjolder, underlige farveforskelle og orange hud. Men faktisk er det meget simpelt – det kræver bare en lille smule omhu.

  • Tør hud er no go! Bruge en skrubbehandske eller en body scrub og en god fed bodylotion eller creme dagen før du skal bruge selvbruner. Mange bruger creme eller lotion på dagen, men det kan gøre huden ekstra fedtet, så selvbruneren har sværere ved at trænge ind og du risikerer afsmitning. NB. Hvis dine knæ og albuer er meget tørre og skallende kan du godt give dem lidt ekstra fugt, som trænger ind, mens du påfører selvbruner et andet sted på kroppen.
  • Brug en handske – enten en såkaldt ”mitt” eller påføringshandske, som nogle gange følger med produktet. Alternativt helt almindelige engangshandsker, som post-corona kan købes alle steder.
  • Gå systematisk til værks. Vælg én kropsdel ad gangen og sørg for at produktet er trængt ordentligt ind, før du bevæger dig videre.
  • Hvis du ønsker at tilføre farve lidt efter lidt, så bland lidt selvbruner i din bodylotion eller ansigtscreme og fordel den over ansigt, nakke, skuldre og décolleté.
  • Og vask hænder til sidst - uanset hvad!

Få fingerene i din egen Elixir selvbruner her