Pelvic Chair – Effektiv Bækkenbundstræning

 

 

Pelvic Chair – effektiv styrkelse af bækkenbunden med avanceret teknologi

 

Pelvic Chair anvender højintensiv fokuseret elektromagnetisk teknologi til at styrke bækkenbunden og skabe resultater, der kan forbedre livskvaliteten for både mænd og kvinder.

Hvordan virker Pelvic Chair?

Pelvic Chair skaber kraftfulde, supramaksimale muskelkontraktioner, som går dybere end almindelige knibeøvelser og kan styrke bækkenbundsmusklerne markant. Behandlingen er non-invasiv, smertefri og kræver ingen restitutionstid, så du kan slappe af under behandlingen og mærke effektive resultater over tid.

Hvem kan have glæde af Pelvic Chair?

Behandlingen er særligt relevant for personer, der oplever:

  • Inkontinens og hyppige natlige toiletbesøg
  • Efterfødselsproblemer og vaginal slaphed
  • Tørhed og andre menopausale symptomer
  • Rejsningsproblemer og behov for forbedret seksuel sundhed
  • Støtte før og efter en prostataoperation

Dokumenteret effektivitet

I gennemsnit viser Pelvic Chair en forbedring på 49,93 % i inkontinenssymptomer allerede efter seks behandlinger, og hele 95 % af brugerne er tilfredse. Mange mærker begyndende resultater efter få sessioner.

Praktisk information

  • Behandlingsforløb: Det anbefales at gennemføre 8 behandlinger af hver 28 minutters varighed for optimale resultater.
  • Effekt: Hver session leverer op til 12.000 knibeøvelser uden, at du selv skal gøre noget aktivt.
  • Non-invasiv og smertefri: Behandlingen er både non-invasiv og smertefri. Du beholder tøjet på og kan komme præcis, som du er – og gå herfra igen med en stærkere bækkenbund.
  • Ingen restitutionstid: Efter behandlingen kan du fortsætte din dag uden at skulle tage hensyn til restitution.
  • Programmer: Pelvic Chair har tre forskellige MMS-programmer, som tilpasses dine behov.
  • Brug af elektroniske enheder: Under behandlingen må du ikke bruge mobiltelefon eller computer eller lignende, da teknologien er magnetisk og kan påvirke dine data.

 

 

Pelvic chair


FAQ

 

Hvem kan ikke få behandlingen?
Behandlingen med Pelvic Chair er ikke egnet til personer, der:

  • Har epilepsi
  • Er gravide
  • Har pacemaker
  • Har kobberspiral
  • Har ubehandlede hjerteproblemer
  • Har kraftig menstruation på behandlingstidspunktet
  • Har større arvæv i området, som er mindre end 2 år gammelt (f.eks. efter en operation)
  • Har indopererede metaldele eller splinter tæt på behandlingsområdet, da metallet kan opvarmes og forårsage smerte

 

Gør behandlingen ondt?
Nej, behandlingen er smertefri. Hvis du skulle opleve smerte, skal behandlingen stoppes, og årsagen undersøges. Under og efter behandlingen kan du opleve en let snurren i underlivet, som forsvinder efter cirka en time.

 

Hvad skal fjernes før behandlingen?
Inden behandlingen skal du fjerne alle metalgenstande og elektroniske enheder tæt på behandlingsområdet:

  • Ur eller smartwatch
  • Trusser med metalpynt
  • Bælte med metalspænde
  • Piercinger og smykker i behandlingsområdet

Du må heller ikke bruge mobiltelefon, tablet, computer eller musikafspiller under behandlingen, da den magnetiske teknologi kan påvirke dem. Vi anbefaler, at du medbringer en bog eller et magasin.

 

Hvor mange behandlinger skal man have?
Et behandlingsforløb er typisk mellem 6-10 sessioner. Nogle har brug for flere, mens andre klarer sig med færre.

 

Hvordan skal jeg forholde mig efter behandlingen?
Du kan fortsætte din dag som normalt efter behandlingen – der er ingen restitutionstid.

 

Hvor lang tid skal der gå mellem behandlingerne?
Der skal gå mindst én dag mellem hver session. Det vil sige, at hvis du har en behandling om mandagen, må den næste være onsdag. Vi tilbyder aldrig to behandlinger samme dag, da det kan overbelaste musklerne.

 

Hvordan vedligeholder man resultaterne?
Vi anbefaler 1-2 opfølgende behandlinger hver 6. måned for at vedligeholde resultaterne. I særlige tilfælde kan løbende behandling være en fordel – f.eks. har personer med svær sklerose gavn af ugentlige behandlinger.

 

Skal man være afklædt under behandlingen?
Nej, du kan beholde tøjet på under behandlingen. Det eneste krav er, at metalgenstande i og omkring behandlingsområdet skal fjernes.

 

Er effekten af behandlingen videnskabeligt bevist?
Ja! Mange studier dokumenterer, at behandlingen er særdeles effektiv.

Her er et par eksempler:

Bemærk, at der er flere videnskabelige studier, som vi af ophavsretlige årsager ikke må dele i markedsføringen. Kontakt os gerne, hvis du ønsker en komplet liste over den tilgængelige forskning.

 

Der er ingen produkter, der matcher dit valg.